1884
Lauritz Andersen blev grundlagt i maj 1884 af de 3 brødre Lauritz, Henrik og Hans Christian Andersen. Virksomheden lå i København dengang.
Henrik Augustinus Andersen (født i 1858) blev i 1884 sendt til Odense på en mission: Han skulle åbne en filial af virksomheden.
I dag eksisterer virksomheden i København ikke mere. Det gør til gengæld 'filialen' i Odense. Så den unge Andersens mission lykkedes til fulde.
I de første årtier lå virksomheden i et 'erhvervshus' i Nørregade i Odense - lige ved siden af den ejendom, der senere måtte vige pladsen for gadegennembrudet i Nørregade ned mod Asylgade. I 1930 blev det gamle, upraktiske hus revet ned, og et nyt, moderne hus blev opført i stedet i Nørregade/Asylgade.
Butikken Lauritz Andersen lå i Nørregade 32 i Odense, hvor der hovedsageligt blev solgt smøreolie, drivremme og artikler til mejerier.